Her under tiden med nedlukning af store dele af samfundet, hjemmearbejde og hjemmeundervisning på grund af udbruddet af COVid19, ny coronavirus, har mange danskere igen fået øje for klassikerne og har kastet sig ud i at læse den klassiske danske litteratur. Det gør de i stedet for blot at hygge sig med krimier og biografier, som ellers er de store temaer hos moderne læsere.
Der er allerede lavet flere undersøgelser af, hvorfor vi går denne vej med litteraturen. Lad os gætte på, at den væsentligste årsag er mere tid og mere ro. Når hverdagen ikke er så fyldt som den plejer med fritidsaktiviteter, transport til og fra arbejde, indkøb og shopping og biografture, ja så er der mere tid til bygge det refleksionsrum, som litteraturens verden ofte vil udgøre. Så effektiv er litteraturen for os mennesker, at den ligefrem kan aflede os så meget, at vi kan bruge litteraturen som smertebehandling.
Vi vil anbefale dig, at du – såfremt du har mulighed for det – indretter et lille læsehjørne i din stue eller måske ligefrem et helt værelse, hvor du kan lukke dig ind og skabe dit eget refleksionsrum sammen med dine bøger. Indret dig med motiver i elegante Rammer fra BGA og skab den stemning, som du har brug for, når du skal have ro til at læse.
Hvad skal du kaste dig over?
Er du ikke allerede læser af klassikere, så kan det måske være svært at finde ud af, hvad du skal kaste dig over. Men det kan altid være spændende at læse en bog, som er forlægget til en nutidig film. Så hvad med at prøve dig frem med Lykke Per af Henrik Pontoppidan.
Lykke Per udkom i årene 1898-1904 og blev i 2018 filmatiseret af den danske mesterinstruktør Bille August og med den unge, talentfulde skuespiller Esben Smed som indehaver af hovedrollen som Peter Andreas Sidenius – Lykke Per.
Lykke Per er en roman, man kan læse mange gange i sit liv. Man får et nyt indtryk af hovedpersonen, hvis man genlæser bogen i forskellige perioder af sit eget liv, fordi man selv udvikler sig og får revideret sine tanker og holdninger – forhåbentlig da.
Lykke Per er en udviklingsroman og skildrer titelfigurens udvikling fra oprøret med sin dogmatiske og strenge far, der er præst, til han ender langt ude på landet for at afslutte sit liv i reflekterende ensomhed. I mellemtiden har han måttet støde panden mod en mur på grund af sit hidsige og utålmodige temperament, hans arbejdsprojekt lykkes ikke, som han vil, og på det personlige plan foretager han voldsomme svigt, som han siden må bære i sit hjerte. Kort sagt er Lykke Per et billede på mennesket, og som tiden går, kan vi alle nikke genkendende til mange af hans erfaringer.