Den engelske forfatter George Orwell er igen aktuel, eftersom hans roman Animal Farm netop er udkommet i en ny, dansk oversættelse. Bogen handler om dyrene på en gård, hvor de gør oprør mod landmanden og vil indføre det lige og fri samfund uden forskel mellem dyrene.

Det går som bekendt ikke så godt – grisene tager hurtigt magten, og de fleste kender den berømte passager om, at ‘alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre’. Noget der giver grisene lov til at få den bedste mad og bestemme over de andre dyr. Revolutionen går sjældent, som den er planlagt – eller gør den?

George Orwell var et pseudonym for for Eric Arthur Blair, og han levede fra 1903 til 1950. Forfatteren er blevet berømt for bøger, der fokuserer på forskellene mellem mennesker, de fattiges liv og livet på den absolutte skyggeside i samfundet. ‘Up and down Paris and London’ er et eksempel på dette.

Orwell beskæftigede sig meget med hvordan han så samfundet udvikle sig og havde i nogen grad et dystopisk syn på verden. Det kommer også til udtryk i ‘1984’, som beskriver det totale overvågningssamfund.